top of page

DF med nyt krav: 80% af DSB´s aktiviteter skal foregå i Jylland


Hvis det står til DF, så vil hovedbanegården i fremtiden ikke være knudepunkt.

Imens vi venter på folketingsvalget, er Dansk Folkeparti fremkommet med et nyt krav, såfremt at de skal fortsætte deres støtte til den liberale regering. 80% af DSB´s aktiviteter bør ligge i Jylland, lyder det fra Dansk Folkepartis Transport- og bygnings ordfører Kim Christiansen. »Vi har netop haft stort held med at kræve 80% af Radio24syv flyttet, og selv om den i sidste ende kun endte med at lande på 70%, så har vi indhentet en enorm erfaring som vi mener kan blive nyttig i forbindelse med fremtidens offentlige transport.«

Umiddelbart lyder det for de fleste som et besynderligt krav, men Kim forsikrer at der er en god og sund logik bag kravet. »For os kommer kravet som en naturlig forlængelse af vores krav om en jernbane til Billund (Tullebanen red.) samt en stor omfartsvej i Mariager. Det er klart at når man kommer med sådanne krav, så er man nødt til at kunne forsvare dem. Derfor er det et stort ønske, hvis vi fremover kan sige at 80% af den offentlige jernbanedrift er beliggende i Jylland« Skulle læseren stadig ikke helt have fanget logikken, så forklarer Kim heldigvis entusiastisk videre. »Altså hvis 80% af den offentlige jernbanedrift er beliggende i Jylland, så er det jo simpel logik at resten af infrastrukturen skal kunne bære den øgede trafik. Eksempelvis har vi brug for flere skinner til den øgede mængde af tog, derfor anlægger vi en jernbane til Billund, og med den nye internationale banegård i udkanten af Mariager, så er der brug for en stor omfartsvej« Hos Transportminisetret byder transportminister Ole Birk Olesen kravet velkomment og erklærer sig parat til at drøfte detaljerne. »Jeg syntes at det er et glimrende forslag, som jeg er villig til at drøfte hurtigst muligt. Selvfølgelig kan vi ikke umiddelbart gå med på kravet som det lyder nu, men jeg tænker at hvis vi omdøber 50% af Københavns Lufthavn - til Thyborøn Airport og indsætter shuttlebusser uden stop til Thyborøn, så kan vi måske få flyttet 90% og måske op til 95% af jernbanedriften til Jylland.« Skal det forstås som at du gerne vil af med jernbanen? Og syntes du selv at det lyder som en realistisk løsning? »Jeg har længe været træt af jernbanen. Jeg er nemlig mere sådan en asfalt-type og ministerbilen kan i sagens natur ikke køre på skinner. Derudover syntes jeg at det i stor grad lyder som en realistisk løsning, ofte ligger en lufthavn jo ikke i selve "byen" som den bærer navn af, men i udkanten. Og så stort er Danmark jo heller ikke.« Udtaler Ole Birk Olesen inden han sprang ud i et jubelspring. Redaktionen ville spørge den almindelige dansker på gaden, og fik fanget Dorthe Jensen, på vej hjem fra sit arbejde på det lokale apotek. Til spørgsmålet om hendes holdning til DF´s krav og transportministerens "kompromis", udtaler hun hurtigt og bestemt: »Deres prioriteter er helt hen i vejret! .« Redaktionen følger sagen.......


Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page