February 12, 2018

Please reload

Seneste blogindlæg

Dobbeltdækkervogne fra Hobbytrade (1. og 2. oplag)

August 6, 2018

1/9
Please reload

Udvalgte blogindlæg

En damper vender "hjem"

January 15, 2018

SNNB 3 - Odense 2015

Idag kunne opmærksomme langelændere se et specielt syn, da et damplokomotiv for første gang siden 1962 lagde sin visit forbi øen. Lokomotivet kørte turen Rudkøbing-Spodsbjerg, under stor opmærksomhed fra dem som så det og til stor glæde for de nye ejere.

Dette lyder som en aprilsnar af de helt tykke, men den er god nok! 

Dog var lokomotivet ikke opfyret og ej heller kørte det på egne hjul, da langelandsbanen som de fleste ved, blev nedlagt i 1962 og jernbanen fjernet. 

Derimod blev turen kørt, på gummihjul og de nye ejere befinder sig ikke på Langeland, men derimod på Museumsbanen Maribo-Bandholm, som er en del af Dansk Jernbaneklub og tilmed danmarks ældste veteranbane. Turen var således blot en del af rejsen fra Odense til Maribo.
 

 SNNB 3 kører i land i Tårs d. 15/01-18 - Foto Anita Christensen

 
Museumsbanen overtager lokomotivet fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense, som i forbindelse med deres udskillelses process, har valgt at bytte lokomotivet SNNB 3 med Dansk Jernbaneklubs damplokomotiv SVJ 1 (Skive - Vestsalling Jernbane), der var deponeret i Gedser Remise.

SNNB 3 var ellers tidligere blev erklæret "Museumsgenstand" af Jernbanemuseet, som i praksis betyder at "museet principielt er forpligtet til at bevare for evigheden"
Dog har museet senere vurderet at SVJ 1 fremstod mere original.

Men at SNNB 3 kommer til de gode folk hos Maribo er der næppe nogen der er kede af.

Der er så vidt det er forstået endnu ingen planer om istandsættelse af SNNB 3, da Museumsbanen ikke "mangler" damplokomotiver og SNNB fremstår flot i udstillings klar stand. 
 

 SNNB 3 ankommet til Maribo d. 15/01-18 - Foto Anita Christensen


SNNB 3 er bygget af J.A.Maffei,i München, Tyskland i 1910 med byggenummer 3173. til Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted Banen, hvor det var i drift indtil 1966. 

Sidenhen kom det til Veteranbanen Skælskørbanen som havde det i drift fra 1988 til 1992, hvorfra den i 1997 solgtes til Jernbanemuseet.

Størrelses mæssigt har lokomotivet flere lighedspunkter med de Henschel maskiner som befarede Langelandsbanen. 
 

 SNNB 3 snart med lollandsk jord under hjulene d. 15/01-18 - Foto Anita Christensen


Vi ønsker både Jernbanemuseet og Museumsbanen tillykke med deres nye maskiner, som vi håber de vil få stor glæde og gavn af.
 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Følg os

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Sorter efter tags