top of page

2 grønne panserbasser

Dette indlæg skal handle om ikke blot en, men to filmstjerner. I 1968 havde den første Olsenbanden film præmiere, men vi skal helt op til nr. 7 i rækken for at finde den som jernbaneentusiaster holder aller mest af, nemlig "Olsenbanden på sporet" I Filmen præsenteres vi for en lille 2-akslet godsvogn, der ifølge filmens udsagn er både spræng, brand og dirkefri og fra "Franz Jäger" i Berlin. Men selvom at det er en vogn der er kendt af store og små i det ganske land, så er det knap så mange der kender vognens historie, og endnu færre der er klar over der faktisk er 2! Vi starter med den mest velkendte

DSB Traktor 57 og OGS 2 (Alias DSB Gklm 719) - Screendump fra Olsenbanden på Sporet - Nordisk Film Lad os starte med at tage et kig på litreringen på vognen, da den røber lidt sjove oplysninger, da der er tale om en noget der ligner en UIC litrering, altså et nummer system der er standardiseret i europa. På vognen kan der læses RIV-EUROP 80 1205-158 OGS 2 Men øverst burde der have stået 03 eller 04, som fortæller at der er tale om en 2-3 akslet godsvogn der er i privateje, men indgår i RIV-EUROP. RIV-EUROP, fortæller at vognen er en del af vognpuljen i RIV-EUROP-overenskomsten, hvor baneselskaber der deltager, altså kan benytte sådanne godsvogne som var det deres egne. Vognen kan altså som den fremstår i filmen/i olsenbanden universet, være kommet langt omkring. 80 er landekoden som røber at vognen er tysk. den danske landekode er 86. 1205-158, giver ikke umiddelbar mening, det første 1 tal, kan betyde "almindelig lukket godsvogn" og at vognen skulle være nr. 158 af sin slags, men det lyder som lidt for mange panservogne, selv for et film univers. OGS 2 er vognens litra, her er det meget atypisk med 2 tallet.

OGS 2 (Alias DSB Gklm 719) - Screendump fra Olsenbanden på Sporet - Nordisk Film

Men som de fleste nok har luret, så er der tale om en ulv i fåreklæder. Vognen er i virkeligheden DSB Gklm 719, der af nordisk film er blevet iført kunstigt panser af masonit. Vognen har en land historie, den kom til verdenen fra Scandia i Randers tilbage i 1917 som DSB QH 32744, altså en af de utallige alsidige Q vogne som DSB fik leveret. Som Q vogn, kom den hurtigt til at skifte navn igennem tiden, uden de store ændringer. I 1924 omdøbt til DSB QHL 32744.

I 1941 omdøbt til DSB QHP 32744 I 1960 omdøbt til DSB QHL 32744 For endelig i 1961 at blive ombygget til HJ 37949 Ombygning er måske så meget sagt, da det kun er undervognen fra den oprindelige Q vogn, som fik lov til at være donor.

Ukendt Hj vogn tilhørende Lollandsbanen / Regionstog

I 1966 fik vognen sit endelige navn som DSB Gklm 719, som levede op til UIC standarderne. "G" står for "Lukkede godsvogne af normaludførelse" hvorimod "klm" er DSB´s egen underlitra af vogntypen. Den bar Litreringen 20 86 DSB 111 8 719 - 5 Gklm 20 - står for at der er tale om en "reservevogn", da DSB´s foretrukne vogntype dengang var Gs typerne. 86 DSB - står for at vognen er dansk og indregistreret hos DSB "1"11 - det første 1 tal betyder endnu engang at der er tale om en almindelig lukket godsvogn. 719 - er vognens nummer, altså Gklm nr. 719. Gklm - var vi inde på længere oppe. Altså en noget anden historie. Efter vognen havde "leget" pengeskab i 1975 blev den hensat frem til 1979 ved Nørrebro og derefter frem til 1982 ved Centralværkstedet i København. i 1982 kom den atter i drift hos DSB som Gklm 719 hvorefter den led en ukendt skæbne, sandsynligvis ophugget. Vognens historie kan følges på Jernbanen.dk http://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?aar=1965&vognid=4024 Idag henstår der dog ikke mindre end 7 "Hj" vogne i Maribo tilhørende Lollandsbanen / Regionstog, hvor de benyttes af baneafdelingen. Disse blev opkøbt fra DSB i 60erne. Der er således stadig mulighed for at genskabe en dansk Franz Jäger vogn. Måske en ide for Jernbanemuseet eller Gedser Remise? Men som nævnt i introen, så er dette ikke den enste Franz Jäger vogn der har eksisteret. I 1977 havde "Olsenbanden og Dynamitt-Harry på sporet" præmiere på det norske lærred, og selvom at det havde været oplagt at benytte den samme vogn til denne norske film, ligesom en del scener fra den danske er genbrugt, blev der istedet konstrueret en Norsk Frans Jäger vogn.

NSB G3 20779 i Filipstad d. 29/08 1977 - Foto: Erland Rasten

Til forskel fra i Danmark så bærer denne vogn, sin "rigtige" litra, men er opbygget efter samme princip. 21 RIV 76 NSB NORGE 20779 G3 21 - betyder at der er tale om en 2-3 akslet vogn der er RIV mærket og ejet af det nationale jernbaneselskab. RIV - betyder som ved RIV-EUROP at vognen kan benyttes i udlandet. 76 NSB NORGE - betyder naturligvis at vognen er fra Norge 20779 - er så vidt det forstås vognens nummer og G3 er vognens type litra. Det nøjagtige livsforløb for NSB G3 20779 har ikke været muligt at fastlægge, men vognen er kommet til verdenen fra 1908 og frem, som en ny variant af G2 godsvogns typen forbedret til 12 tons akseltryk. Den norske vogn blev beklædt med aluminiumplader og påklistret nitter af plastik. Efter optagelserne kom vognen til Norsk Jernbaneklubb som i en årrække benyttede vognen til lager. Med årene faldt "panser beklædningen" af og vognen ophuggedes grundet dårlig stand. Skulle nogen besidde mere informationer om vognene, så er de meget velkommen til at rette kontakt.

NSB Skd 28 og NSB G3 20779 - Screendump fra Olsenbanden og Dynamitt-Harry på sporet - Teamfilm AS

I model er vi i Danmark blevet beriget, med ikke mindre end tre udgivelser af Franz Jäger vognen. Først fra Tikøb Hobby og derefter to oplag fra Hobby Trade. Der er i alle tre tilfælde tale om utroligt flotte og velkørende modeller! Hobbytrade har også udgivet vogntypen som DSB Hj og DSB Gklm.

Den flotte model fra Hobbytrade- Foto: Hobbytrade I Norge ligger det dog ligesom med historien lidt mere tungt med modeller, der er endnu ikke produceret end Norsk Franz Jäger vogn, men norske NMJ har dog annonceret grundvognen NSB G3, dog i den bekostelige Superline serie. Men måske vognen kunne være interessant at producere, hvis der vises interesse?

Her ville den norske vogn ihvertfald finde hen, den er trods alt RIC mærket, så det er ikke urealistisk at den kunne optræde sammen med sin danske fætter.


Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page