Fra Jernbanemuseet til Frilandsmuseet
- 1. aug. 2017
- 2 min læsning
Idag kom nyheden som mange havde håbet på, nemlig at den langelandske motorvogn LB M1, får lov til at overleve.

LB M1 eller LB M2 i Rudkøbing - Foto: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv
LB M1 har siden 1995 været ejet af Jernbanemuseet, men i forbindelse med at Jernbanemuseet ønskede at afhænde store dele af deres samling, hang dens liv i en tynd tråd. Dels har Jernbanemuseet aldrig benyttet motorvognen i drift eller udstilling og dels er den eftersigende i mere eller mindre adskilt stand indvendigt. Det var derfor naturligt at frygte at dette klenodie ville ende som reservedele, til museets andre triangel motorvogne. Sådan gik det dog heldigvis ikke. Frilandsmuseet i Lyngby har idag offentliggjort at de har modtaget motorvognen, og agter at sætte den i stand og drift. Dette vil betyde at vi i fremtiden vil kunne se samtlige tre overlevende enheder fra Langelandsbanen i drift. Skinnebussen LB Sm2 er i drift hos Veteranbanen Bryrup-Vrads Personvognen LB C 21 er under resturering hos Museumsbanen Maribo-Bandholm (Dansk Jernbaneklub) Og nu motorvogn LB M1 under resturering hos Frilandsmuseet.
20376089_1796444820380662_2258187569179202931_n 20476385_1796444830380661_7284047800754480924_n 20479646_1796444827047328_5390606319577084361_n
LB M1 Ankommet til frilandsmuseet. Klik på billedet for se stor version - Foto: Frilandsmuseet.
LB M1 er bygget i 1926 af De Forenede Automobilfabrikker (Triangel), som bygge nr. 969. Den blev leveret med en 6 cylindret Continental benzin motor og har plads til 43 siddende, hvoraf 8 er på klapsæder. Den tilbragte hele sit aktive liv på langeland og forlod først øen i 1962 da banen lukkede. Den blev solgt til Dansk Jernbaneklub, der i 1963-1964 havde den i drift på Museumsbanen Maribo-Bandholm, herefter blev den hensat i Maribo. I 1991 kom den til Østsjællands veteranklub, der i igen i 1995 videresolgte den til Jernbanemuseet. Vi ønsker Frilandsmuseet held og lykke med deres nye stykke langelandske kulturarv!







































Kommentarer