February 12, 2018

Please reload

Seneste blogindlæg

Dobbeltdækkervogne fra Hobbytrade (1. og 2. oplag)

August 6, 2018

1/9
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Et lokomotiv alle kender

May 4, 2017

D. 11-14 maj, kommer "Thomas" atter forbi på besøg hos Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvilket er en begivenhed der normalt plejer at trække ret så høje besøgstal, hvilket ikke mindst skyldes at det lille 3 akslede lyseblå lokomotiv er et vi alle kender og manges jernbane interesse inklusiv min egen, er startet i forunderlige "Sodor" univers med levende lokomotiver.
 

 

Serien om Thomas og hans venner er i dag meget populære i hele verdenen, med en masse merchandise og en CGI animeret tv serie som er midtpunktet i det hele.

Men Thomas og hans venner er langt fra en ny opfindelse og vi skal helt tilbage til 1984 før man for første gang kunne se Thomas på fjernsynsskærmen. Dengang havde man ikke de samme muligheder for computer grafik, så afsnittene var optaget på en ganske flot modelbane og det var først fra sæson 12 i 2008 at man gik over til computer animation. 

 

Oprindelig version af Thomas, sammenlignet med den nye CGI version
 

Men selvom de fleste kender Thomas fra TV serien, så er selve fortællingen meget ældre og det vi skal faktisk helt tilbage til 1942 hvor Wilbert Awdry, forærede sin 2 årige søn et hjemmebygget model damplokomotiv. i julegave. Lokomotivet var kreativt opbygget med de ting der var til rådighed under krigen og malet lyseblåt, og med et guld farvet 1-tal på siden. 

Efter at Christopher (sønnen) i sin begejstring havde leget med toget i nogen tid, spurgte han sin far om han ikke kunne fortælle en historie om hans nye lokomotiv, dette ville faderen naturligvis gerne, men først måtte de finde på et navn og i fællesskab kom de frem til Thomas, Lokomotivet Thomas og den historie Awdry fortalte sin søn, blev langt fra den sidste.

To og et halvt og senere blev en del af disse historier udgivet under titlen "Railway Series - The Three Railway Engines" og derfra har Thomas eventyret vokset og vokset og er idag en kæmpe industri.

Lokomotivet Thomas tegnet af C Reginald Dalby i 1949 Foto: GULLANE/HIT ENTERTAINMENT

 

Wilbert Awdry´s forbillede for Thomas var et damplokomotiv af typen E2 fra London, Brighton and South Coast Railway (LB&SCR) og blev bygget i 1913-1916 af Brighton works, da vi kan se at vandtankene er i den "lange" udgave, kan vi se at lokomotivet er fra 2. levering i årene 1915-1916. Der blev i alt bygget 10 enheder.

Lokomotivet blev bygget til rangering og små godstog over korte distancer. 

I 1914 forsøgte man sig med at benytte lokomotiv typen til passager trafik med seks personvogne, men forsøgene blev hurtigt opgivet, da det var svært at få lokomotivernes kul beholdning til at holde længe nok. 

Lokomotiverne blev taget ud af driften i årene 1961-1963 for at blive erstattet af British Rail Class 07.

Ingen af E2 maskinerne er bevaret for eftertiden, dog er der nogle projekter igang med at bygge en E2 maskine med nummeret 110, som en identisk kopi af de oprindelige maskiner, eneste forskel vil være en større kul beholdning.
 

LB&SCR E2 105 - 1915 - Public Domain

 

Når ingen af E2 lokomotiverne er bevaret, så er det selvsagt at den Thomas som kommer til Odense og de som kan opleves rundt om i verdenen, ikke er opbygget på det korrekte forbillede.

Den maskine som besøger Odense stammer fra veteranbanen Llangollen railway (Wales) og er opbygget på et saddeltank lokomotiv!

Saddeltank lokomotivet "Jessie" før ombygningen til "Thomas" - 2007 - Foto: Oxyman

 

Saddeltank lokomotivet "Jessie" blev bygget af Hunslet Engine Co. i 1937 med bygge nr. 1873 til Eastmoors steelworks i Cardiff, hvor det fik nr. 18. Lokomotivet brugte hele sin "aktive" levetid som industrimaskine på stålværket, hvorfra den blev pensioneret i 1965 og udstillet foran stålværket. 

Men grundet vandaler blev maskinen indhyllet i grafitti og fik både domen og fløjten stjålet. 

I 1979 blev lokomotivet købt af en privat jernbane interesseret som fik det istandsat og via omveje havnede det i driften hos Llangollen railway.

Llangollen railway havde på det tidspunkt et LMS 3F lokomotiv malet som Thomas i drift, men da ejeren af dette solgte lokomotivet (Det er meget normalt at veterantog er privat ejet der ovre), ombyggedes istedet "Jessie" til at varetage denne rolle.
 

Thomas i Odense 2015, bemærk Bachmann modellen på pufferen.


Opfordringen her fra er at besøge Jernbanemuseet i bededagsferien, sammen med dine børn/børnebørn etc. for i disse dage er det helt ubetinget "børnenes dage".

Se mere om arrangementet her: http://jernbanemuseet.dk/da/aktiviteter/begivenhedsdetalje/149/-/bededagsferie-en-dag-med-thomas